VELKOMMEN TIL HAMMERSHØJ

 

Vi vil gerne benytte lejligheden til at fortælle jer lidt om Hammershøj, som er en by fuld af liv og aktiviteter.

Hammershøj er en lille by med 925 indbyggere (2018) midt mellem Randers (18 km) og Viborg (22 km) Byen ligger i Viborg Kommune og hører til Region Midtjylland.

I Hammershøj er der både en kirke, folkeskole (til og med 9. klasse), børnehave/vuggestue, læge og tandlæge. Derudover har byen gode indkøbs- og servicemuligheder: DagliBrugs, et apotek, tankstationer, grillbar/madhus, pizzaria, vi har et rigt erhvervsliv med flere autoværksteder entreprenører, murere, frisører osv.

Hammershøj har et stort foreningsliv. Idrætsforeningen IF Trojka har over 600 medlemmer og har afdelinger som håndbold, fodbold, gymnastik, cykling og fitness. Derudover ligger Midtjysk Friluftsbad i Hammershøj. Badet er et frivilligt drevet friluftsbad, der har åben fra Maj-September hvert år. Her arrangeres der hvert år svømmeundervisning, aquafitness og aquafun/svømmeskole.

 

Hvert år omkring pinsen er der byfest, Sports- og Soppefesten, hvor der bliver kåret årets Soppedronning/konge. Der er mange aktiviteter på festpladsen hele ugen, optog gennem byen om lørdagen og byfesten afsluttes med den årlige soppefest om søndagen.

Året rundt bliver der holdt en masse arrangementer i Hammershøj:

  • Banko, hver torsdag i Hammershøj Forsamlingshus
  • Hans arrangeret af Spejderne i Hammershøj
  • Påskebal
  • Fastelavnsfest for børnene
  • Temafest
  • MGP fest
  • Julehalløj
  • Julefest
  • Ren by – affaldsindsamling
  • Diverse foredrag
  • Senior Petanque
  • Udflugter/foredrag med Efterløns- og Pensionistforeningen
  • Jule motionsløb
  • Sponsorcykelløb

Takket være de mange aktive borgere i Hammershøj og omegn kan vi tilbyde rigtig mange arrangementer i løbet af året. Vi håber I vil tage aktiv del i de tilbud, der kommer i byen.

Skulle I have lyst til at hjælpe til med det frivillige arbejde, så kontakt endelig den forening, I gerne vil hjælpe. I kan finde alle relevante oplysninger om foreningerne enten på facebook eller på deres hjemmesider, ellers send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så skal vi nok hjælpe jer videre.

Se hvordan du melder dig ind i Hammershøj Borgerforening lige her...

Vi glæder os til at se jer ved det næste arrangement.

Relevante facebook sider:

  • Hammershøj Byportal
  • Hammershøj Forsamlingshus
  • Hammershøj og omegn
  • IF Trojka Hammershøj
  • Midtjysk Friluftsbad
  • Sports og soppefesten Hammershøj

Med venlige hilsener

Hammershøj Borgerforening