Glimt af foreningens historie

Ved Borgerforeningens 50 års jubilæum kunne man i avisen læse

Viborg Stifts Folkeblad
29. januar 1972

Foreningens oprettelse i 1922
Den 31. januar 1922 var en kreds i Hammershøj kommet så vidt, at de kunne indbyde til stiftende generalforsamling i Hammershøj Borger- og Håndværkerforening. Dermed var grunden lagt til en forening, der har løst mange opgaver til gavn for Hammershøj by.
Dyrlæge Clemann blev valgt til formand for den nye forening. Den øvrige bestyrelse kom til at bestå af gårdejer Møller Andersen, Kringelhovgård, manufakturhandler Chr. Laursen, malermester Eliot Jensen og købmand Chr. Handberg.

Efter 30 års forløb blev navnet ændret til Hammershøj Borgerforening. Det skete i bestræbelserne for at få flere medlemmer. I 1922 var der 30 medlemmer, men i dag står 126 opført i foreningens medlemslister. I de første år var Borger og Håndværkerforeningen nærmest en slags skytteforening, men der gik ikke mange år, før andre og mere jordnære opgaver blev taget op.

Fartgrænser i byen
I 1925 blev der sendt en ansøgning til politimesteren om at få indført 20 kilometer fartbegrænsning i Hammershøj by, men så stærkt ville politimesteren ikke have folk til at køre, så han satte fartgrænsen til 15 kilometer i timen. Først i 1936 blev grænsen sat op til 20 kilometer i timen, der senere blev ændret til 50 og for få år siden til 60 kilometer.

Kloakering i 1927
I 1926 begyndte man at snakke om en realskole i Hammershøj, men i modsætning til de fleste andre ønsker, blev det ved snakken.
Et år senere tog foreningen initiativet til byens første kloakering, der fungerede, indtil Vorning-Kvorning-Hammershøj sogneråd i 1958 gjorde dette til en kommunal opgave, da man fik nyt kloaknet og rensningsanlæg i byen. Samme år fik byen gadebelysning, som indtil 1960 blev drevet direkte under borgerforeningen.
Der blev også gjort et forsøg på at få udbringning af post om søndagen og senere 2 omdelinger daglig. Fra 1928 blev der holdt juletræ for børnene 3. juledag, en skik man har holdt siden.
I 1929 tog Borger- og Håndværkerforeningen en ny opgave op. Foreningen arrangerede det første dyrskue i byen, der fik tilslutning fra både byen og egnen. Der var fundt hus til dyrskuemiddagen, men kuvertprisen var også kun 2,50 kr. Dyrskuetraditionen blev holdt i hævd til under 2. verdenskrig, da Hammershøj og Omegns Landboforening overtog denne opgave.

Sportsplads i 1934
Borger- og Håndværkerforeningen fik i 1932 plantet op til kirken, og to år senere tog man det første skridt til en sportsplads, som de unge kunne spille fodbold på.
I 1937 indførte foreningen renovation i Hammershøj og erhvervede en plads ved Årup Mølle, hvor man kunne læsse affaldet af. I 1944 var det også foreningen, der oprettede et vagtværn i den politiløse tid. Dette værn fungerede så godt, at man undgik de mange tyverier, som amn kendte mange andre steder.
I mange år drøftede man etablering af en flagallé i byen, men først i 1970 blev flagalléen en realitet. For 8 år siden lavede foreningen juleudsmykning i Hammershøj, og der kunne nævnes mange andre ting, som gennem årene er løst på initiativ af Borger- og Håndværkerforeningen.

I jubilæumsåret 1972
”Jeg håber, folk i Hammershøj fortsat vil stå sammen omkring Borgerforeningen”, siger formanden, gårdejer Marius Høeg. ”Med storkommunen er vi på en måde blevet en slags formidler mellem kommunalbestyrelsen og borgerne.”
Bestyrelsen består i dag (1972) af Marius Høeg, gårdejer Niels Erik Winther (kasserer), mejerist Jørgen Bruun, rutebilchauffør Svend Poulsen, teglværksarbejder Jørgen Bundgaard, støberiarbejder Kaj Madsen og gårdejer Per Flarup.
Jubilæumsfesten holdes lørdag den 5. februar med spisning i forsamlingshuset for medlemmer og deres ægtefæller samt andre, der har tilknytning til den 50 år gamle forening.

Betonfabrikkens historie

Krogsgård.
Af de oprindelige 7 gårde i Neder Hammershøj var gården med matrikel nr. 4 gennem mere end 100 år beboet af familien Krog. Gården blev derfor kaldt "Krogsgård". Den sidste ejer på gården af familien Krog døde i 1899. I 1902 blev gården overtaget af Peder Andersen, en søn fra "Hadstedgård". Den firelængede gård lå midt i byen og den havde sine marker et stykke sydvest for byen. Gårdens bygninger var gamle med bindingsværk og stråtag. I 1920 havde Nationalmuseet opmålt og fotograferet gården som et eksempel på en gammel østjysk bondegård.
Peder Andersen drev gården i 36 år, hvorefter han i 1938 overdrog den til sin søn, men blev selv boende på aftægt i den gamle gårds stuehus til sin død i 1960 (93 år).
Sønnen, Alfred Andersen, gik straks i gang med store forandringer ved gården. Avlsbygningerne skulle moderniseres og de skulle flyttes, så de kom til at ligge tæt ved markjorden. Allerede året efter overtagelsen byggede han stalde og lade ude på marken sydvest for byen. Stuehuset blev først opført ude ved gården i 1952. Ved byggeriet af laden ville Alfred Andersen selv lave sine mursten. Han begyndte derfor en mindre produktion af cementsten i de gamle bygninger inde i byen. Med denne produktion af sten til eget brug havde Alfred Andersen startet en udvikling, der førte til, at han opførte et cementstøberi på den gamle gårds plads. Denne udvikling er fortsat af den næste generation, så der nu ligger en moderne betonvarefabrik midt i Hammershøj by, hvor den gamle Krogsgård var placeret.
Nogle glimt af udviklingen kan følges gennem efterfølgende avisartikler.

Randers Dagblad
Den 16. Januar 1954.
- mons.

Begyndte at lave Sten til egen Gaard
- er nu ogsaa Cementstøber.
Hammershøj Cementstøberi – indrettet i gammel Lade
– beskæftiger tre Mand. – Staar antagelig overfor Udvidelse

Gdr. Alfred Andersen vilde for nogle Aar siden flytte sine Landbrugsbygninger, der laa midt i Hammershøj, udenfor Byen for at faa dem placeret centralt for sine Marker. Han fandt da ud af, at det vist godt kunde betale sig at fremstille Stenene til den nye Gaard selv. Og som sagt saa gjort. Indfaldet førte imidlertid mere med sig, og i Dag er der i Alfred Andersens gamle smukke Lade i Hammershøj indrettet et moderne Cementstøberi, hvori der foreløbig beskæftiges tre Mand.

- Og der er mere end nok at lave, fortæller Alfred Andersen. Vi er nemlig ene paa Pladsen mellem Randers og Viborg og Hobro og Bjerrringbro, og i disse Aar er der som bekendt mange Byer, der faar kloakeret.

Ja, saa stærkt Rift er der om Alfred Andersens Rør og øvrige Byggematerialer, at han gaar med planer om en Udvidelse af Virksomheden, saa den kommer op paa at give Arbejde til seks Mennesker.

Materialerne til Fabrikationen henter Andersen dels i en nærliggende Grusgrav, og dels ved Gjerrild Strand, og det betyder selvsagt igen Arbejde for Byens Vognmænd.

Men Alfred Andersen er ikke kommet sovende til sin blomstrende Virksomhed. Cementstøbning er nemlig ikke Arbejde, man ’løber lige til’. Det kræver, at Udøverne er klar over en Række teknisk Finesser, for at det færdige Produkt kan blive tilfredsstillende. Alfred Andersen har imidlertid haft Folk paa Kursus paa Teknologisk Institut, og dette i Forbindelse med Indkøb af en Række gode Maskiner har betinget Sukces’en.

- Jeg kan i øvrigt takke den tidligere Ejer af ”Karolinelund” og Midt- og Vestjydsk Autoophug, Gdr. Johannes Petersen, Essenbækgaarden, for nogle af de nødvendige Apparater, fortæller Alfred Andersen. Paa en af sine Opkøbsture blev Petersen tilbudt Maskinerne, men han brød sig dog ikke om at handle med dem, endskønt han antagelig kunde have tjent en pæn Skilling paa dem. I Stedet gjorde han mig opmærksom paa, at de var til Salg, og saa kom der en Handel ud af det.

Byfornyelse
Hammershøj Midtby 1997-2000

Hammershøj Kro, der lå midt i byen, nedbrændte totalt natten til den 10. januar 1995. Kroen blev ikke genopført, og den åbne plads med brandtomten fik lov at ligge ubenyttet midt i byen de næste par år.
Først i 1997 begyndte nogle ideer om en større byfornyelse for Hammershøj bymidte at tage form.
Hammershøj Brugs, der var nabo til krogrunden, var den store spiller i de samlede planer om byfornyelsen. Brugsforretningen, der oprindelig lå ud mod hovedvejen gennem byen, havde en snes år tidligere fået bygget en ny butiksbygning på 400 m² inde i gården bag den tidligere butik. Herved fik man bedre parkeringsforhold, men samtidigt blev butikken skjult for de vejfarende.
Der opstod nu den tanke: ”hvis man kunne sælge det gamle brugskompleks, der bestod af de gamle brugsbygninger, hjørneejendommen med det tidligere autoværksted samt den nybyggede butiksbygning, så var der en mulighed for at flytte Brugsen over på den gamle krogrund og derved skabe en moderne forretning med en meget synlig beliggenhed”.

Imidlertid havde kommunen købt grunden, hvor den nedbrændte kro havde ligget. Brugsuddeleren tog derfor kontakt til kommunen og drøftede sagen med borgmesteren. Og nu begyndte konturerne til en større omvæltning for Hammershøj midtby efterhånden at tegne sig. Man satsede på at kunne få del i nogle statslige midler til byfornyelse, hvor der netop var afsat 20 millioner til forsøg i landsbyer under 1000 indbyggere. Tanken var, at Brugsen skulle sælge sine ejendomme til kommunen og bygge en ny Brugs på krogrunden, som man skulle overtage fra kommunen. Tjele kommune tog kontakt til Tjele almene Boligselskab, der skulle overtage og stå for ombygning af en del af de gamle brugs-ejendomme til boligformål, samt bygge nye boliger ovenpå den kommende brugsejendom. Kommunen ville beholde Brugsens butiksejendom fra 1979, hvor der så skulle indrettes en ”torvehal” til fri afbenyttelse for Hammershøj-borgere. Borgmesteren, kommunaldirektøren og kommuneingeniøren samlede trådene og kunne i maj måned 1997 præsentere ideen i en ansøgning til Bygge- og Boligstyrelsen, hvor man søger om 2 millioner kr. som støtte til gennemførelse af projektet. Boligministeriet fik ikke færre end 51 ansøgninger, og midt i juni måned kunne boligministeren, Ole Løvig Simonsen, meddele, at Hammershøj var blandt de 12 udvalgte byfornyelsesprojekter i hele landet.

En af ideerne omkring det omtalte forsøg med byfornyelse var, at lokalbefolkningen skulle inddrages i planlægningen af projektet. Kommunen afholdt da også to borgermøder i Hammershøj Forsamlingshus (15/12 1997 og 13/5 1998), hvor man fremlagde ideerne om projektet og fik begge gange stor opbakning til at gennemføre ideerne og ros for initiativerne. Ifølge Randers Amtsavis sagde borgmesteren, Steffen Andreasen, på mødet den 15. december 1997: ”Det er vist første gang i min karriere som borgmester, at jeg er blevet mødt med klapsalver fra kommunens borgere.”
Hammershøj Borgerforening blev det samlende midtpunkt for den borgergruppe, der var nedsat til at følge projektet og specielt komme med ideer til den kommende Torvehal og friarealerne omkring denne.

Den 22. januar 1999 blev første spadestik til byfornyelsen taget af personer fra de tre involverede instanser, det var borgmesteren, Steffen Andreasen, formanden for boligselskabet, Ingelise Bragh og formanden for brugsen, Eva Kammersgaard. Det var starten på et samlet projekt, der var beregnet til omkring 27 millioner kroner.
Der blev først taget fat på byggeriet af den 1100 m² nye brugs, der stod klar til åbning mandag den 27. september 1999.
Det næste, der var klar, var da boligselskabet den 1. juni 2000 kunne tage de 20 boliger i brug (7 ovenpå den nye brugs og 13 i de gamle brugs-ejendomme). Boligerne varierer i størrelse fra 38 til 115 m².
Endelig var man kommet så langt, at der mandag den 2. oktober 2000 kunne holdes officiel indvielse af hele byfornyelsesprojektet med deltagelse af boligminister Jytte Andersen. Ved indvielsen talte først boligministeren, som derefter klippede den traditionelle røde snor. Efter ministeren talte borgmesteren, og til sidst kunne direktøren for Hammershøj og Omegns Andelskasse afsløre et kunstværk bestående af et lystræ i stål og fem omkringstående fugle.

Efter indvielsen blev Torvehallen overdraget til beboernes brug. Kommunen betaler for vedligeholdelse, lys og varme, mens det er overladt til beboerne (Borgerforeningen) at sørge for indretningen og anskaffelse af inventar m.v. Årene, der er gået siden indvielsen, har vist, at stedet bliver flittigt brugt af Pensionistforeningen, dagplejemødrene og en række andre.

Fagbevægelsens start i Hammershøj
den 17. februar 1918