Gammelt postkort med Stadion og det første klubhus

 

 


Henry Fogh fortæller om
Hammershøj bys Sportsplads

I begyndelsen af trediverne og før rørte der sig et frodigt idrætsliv i Hammershøj. Børn og unge (i alle aldersklasser) gik med liv og sjæl op i gymnastikken i det gamle forsamlingshus; men også den udendørs idræt var der fart i, selv om den ikke nød sammen bevågenhed som gymnastikken, der jo for længst var en anerkendt tradition. Mange tog idrætsmærket, og endnu flere dyrkede boldspillet. De unge havde dog forskellige vanskeligheder, blandt andet den at finde en egnet plads, der som regel lejedes for et år ad gangen.
Så en lun sommeraften kom de unge til at snakke om, hvor herligt det ville være at have en fast idrætsplads lidt nærmere ved byen. De tog mod til sig og bad byens beboere hjælpe sig – og de gik ikke forgæves; der viste sig at være endog meget stor interesse, hvilket tydeligt fremgård af følgende citat fra sportspladsens protokol:

Møde på kroen
Fredag den 5. oktober 1934 afholdt Idrætsforeningen, Gymnastikforeningen, Fagforeningen, Husmandsforeningen og Borger- og Håndværkerforeningen møde i Hammershøj Kro for at drøfte betimeligheden af køb af grund til sportsplads, hvilket der var fuldstændig enighed om. Det vedtoges at nedsætte et udvalg bestående af en mand fra hver forening ….
   
Begyndelsen var gjort, men endnu forestod et stort arbejde, før man kunne gå i gang med det rent praktiske arbejde, f.eks. pladsens beliggenhed, køb af grund, fremskaffelse af penge, arbejdskraft og materiel, udmåling o.s.v.

Pladsen findes og købes
Udvalget handlede imidlertid hurtigt og energisk. man havde bl.a. sat sig i hovedet, at byens sportsplads partout skulle ligge i den idylliske ”Grevdaal” syd for byen – og så kom den naturligvis til det.
Selve handelen om grunden var langt fra kedelig, kun skal det her anføres, at ”Sportspladsen” endelig fik denne tilskødet for en pris af 2500 kroner (betinget skøde blev udstedt den 18. december 1934 og endeligt skøde den 27. juni 1936. Morsomt er følgende udsnit af skødets tekst:

   
… skøder og endelig overdrager underskrevne Gaardejer Søren Nørgaard, Hammershøj, herved til ”Hammershøj Sportsplads” den foran solgte parcel Matr. 8l, Over Hammershøj By, Hammershøj Sogn af Hartkorn 1 Fdk. 1½ Alb. med rette tilhørende og tilliggende i enhver Henseende og overensstemmende med foranstaaende betingede Skødes Bestemmelser og skal den solgte Ejendom herefter følge og tilhøre Køberne som deres rette Ejendom. ….
   
Som Sælgere: Søren Nørgaard – Maren Nørgaard
Som Købere: I Bestyrelsen for Hammershøj Sportsplads, J.K. Kristensen (borgerforeningen), Th. Andersen (skytteforeningen), Poul G. Jacobsen (gymnastikforeningen), Alfred Andersen (idrætsforeningen), Møller Andersen (borgerforeningen), Peter Kirkegaard (husmandsforeningen), Lauge Nielsen (fagforeningen). ”

 
NB. De i parentes nævnte foreninger er af undertegnede anført for anskuelighedens skyld – endvidere skal det bemærkes, at skytteforeningens repræsentant senere trak sig ud af udvalget.

Et stort arbejde udføres

Vinteren 1935 blev en meget travl tid for de bosiddende i Hammershøj. Kun ved at stå samlet lykkedes det at fuldføre det store arbejde. Der er talt om, at der blev flyttet 12.000 m3 jord. Naturligvis var der også dengang skeptikere. Folk fra Hedeselskabet, som var behjælpelige med planlægningen, lod skinne igennem, at de ikke troede på, at en landsby af Hammershøjs størrelse kunne magte opgaven.
Al tvivl måtte dog forstumme; alt hvad der kunne fremskaffes af frivilligt mandskab, hestekøretøjer og materiel kom i sving, så at sige enhver ydede sit bidrag i form af arbejde eller kontante penge. En indsamling gav 3663 kroner, og frivilligt arbejde og kørsel blev vurderet til 7973 kroner.


Inddvielsen

Endelig en smuk Kristi Himmelfartsdag, den 21. maj 1936 var man nået til målet, indvielsen af byens stadion. Lærer K. Kristensen holdt en ligefrem tale, og fodboldholdene fra idrætsforeningen spillede mod hinanden. Vore søde piger viste gymnastik, og i hundredvis af byens og omegnens beboere sad eller stod i de naturskønne bakker og frydede sig.

Gæld

På indvielsesdagen var der en gæld på ca. 3200 kroner, som var ude af verden i 1948, på hvilket tidspunkt der tillige var 465 kroner i kassen. Dog måtte man samme år skride til helt at omlægge banerne, hvilket forøgede gælden til 1600 kroner; men nu i december 1954 er gælden kun 800 kroner, og denne vil være ude af verden om ca. 3½ år.

Håndboldbane

For to år siden blev den lille plads lavet om, så den kunne benyttes til håndboldbane. Kommunen stillede jord fra skolegrunden til rådighed, og pladsen blev betydeligt forlænget. Udgifterne til planering og såning m.m. blev betalt af Ungdoms- og Idrætsforeningen, ligesom samme forening for år tilbage indbetalte 200 kroner for tilslutning af vandledning til stadion, i alt 520 kroner.


Økonomi fremover

Siden sportspladsens oprettelse har Ungdoms- og Idrætsforeningen betalt et fast vederlag til pladsen. Der har været udgifter til afdrag på gæld, renter og amtsstueskatter, desuden et beløb til vedligeholdelse: reparering af bane, skråninger, slåning, tromling, gødning, nye mål osv. Sidstnævnte udgifter har som regel oversteget afdrag og renter af gælden.
Siden 1947 har Kommunen betalt et bidrag varierende fra 100 kroner i 1947 til 150 kroner forrige år og i år 200 kroner for skolens benyttelse af idrætsbanerne.
Byens stadion har i de sidste år været benyttet overordentlig meget, men det mærkelige er, at tilskuerne har svigtet, så entreindtægterne faktisk er forsvindende små.

Klubhus bygges

Allerede da man anlagde sportspladsen, var man klar over ønskeligheden af et klubhus, eller som man udtrykte det, et nødtørftshus. Først i år er klubhuset dog blevet til virkelighed. Det solide og smukke hus er bygget uhyre billigt, takket være frivillig arbejdskraft, kørsel og materiel, der enten er skænket eller leveret uden fortjeneste. Det omdisputerede klubhus vil antagelig kun koste ca. 6000 kroner + sved og tårer, men er af sagkyndige vurderet til mellem 16- og 20.000 kroner (endog meget skønmæssigt). Men Ungdoms- og Idrætsforeningen har til dato betalt omkring 3500 kroner til klubhuset, og det resterende beløb må og vil der blive en udvej for.


Stadionudvalg

Som det vil fremgå allerede af første afsnit i denne lille artikel, tilhører sportspladsen reelt Hammershøjs bys beboere, og den administreres nu af et udvalg valgt af Husmandsforeningen, Borgerforeningen, Fagforeningen samt Ungdoms- og Idrætsforeningen (tidligere Gymnastikforeningen og Idrætsforeningen).


Gennem snart 20 år har byens og omegnens børn og unge haft gode og udbytterige timer på byens sportsplads, og de ældre med ved fester og idrætskampe. Måtte byens sportsplads blive til gavn og glæde for alle langt ud i fremtiden, ja for slægt efter slægt.

Skrevet i december 1954.
Venligst
Henry Fogh Jensen

NB. Det her skrevne er langtfra udtømmende, og skulle der have indsneget sig fejl eller mangler, tager den, der har skrevet dette fuldt og helt på sin kappe; men da tyve år jo er et spand af tid for de unge, og da der siden sportspladsens anlæggelse er kommet adskillige nye folk til Hammershøj, kan denne lille redegørelse måske tolereres.