Vorning Kirke

 

Vorning Kirke
”Kirken, den er et gammelt hus, står, om end tårnene falde”.
Kirken stammer fra det 12. århundrede. Den er smukt placeret midt i byen, noget hævet over de omliggende huse og gårde. Med sit massive tårn, sin høje rejsning i skib og kor og sin pyntelige apsis virker den ret imponerende.
 
Kirkens murværk. Nederst ligger en række af de almindelige stråkantsten, men derover er der endnu et sokkelløb, hvor kvadrene er smukt profilerede med hulkant og rundstav. Denne dobbeltsokkel løber under både skib, kor og apsis og er særlig under denne sidste omhyggeligt udført. Der er medgået over 1500 granitsten til kirkens ydermur. I nordmuren og i apsis sidder endnu de oprindelige små vinduer. Vinduerne mod syd er af nyere dato.
 
Tårnet, der måske er bygget er par hundrede år efter skib og kor, er en meter bredere end skibet. Det er også bygget på en dobbelt sokkel, men denne er noget forskellig fra den øvrige kirkes, noget lavere og af et andet mønster. Der er heller ikke lagt så megen flid på udførelsen. Tårnet består dels af kvadre, dels af munkesten. På de tre sider når kvadrene højt op, næsten til toppen, og afsluttes så med munkesten. På den tid, da tårnet byggedes, var man ophørt med at bruge kvadre, man brugte af forhåndenværende materiale. Da kvadrene fra skibets vestgavl ikke nær har kunnet forslå, ligger det nær at spørge, hvor de øvrige er kommet fra? Da der i sin tid har været en kirke i Hvidding, har man sandsynligvis hentet kvadre fra denne kirke, hvis nedbrydning ligger så langt tilbage i tiden, at det godt kan falde sammen med opførelsen af Vorning kirkes tårn. Tårnsoklen er måske også hentet derfra. Ved indhugning af en skorsten i tårnmuren kom der flere smukt tilhugne kvadre frem, blandt andet flere, der må stamme fra en korbue, hvilket jo også peger i retning af Hvidding.

På kirkens nordside findes en smuk, sekssøjlet portal, hvis forbillede tydeligt nok er Viborg domkirkes. Den tilmurede dør i portalen har foroven en glat tympanon (døroverligger). Det almindelige er ellers, at det er syddøren, der er udsmykket, ikke fordi det er mændenes indgang, men fordi den vender mod lyset, Guds rige, hvorimod norddøren, kvindernes indgang, vender mod nord, mørkets og djævelens rige.

Mod nord har der tidligere været en tilbygning, et sacristi. Da biskop Søren Lindtrup den 7. august 1723 visiterede i Bjerregrav kirke, skrev han i visitatsbogen: ”Sacristiet var her såvel som i Vorning opfyldt med de tidligere præsters og deres familiers lig”.I stiftsbogen over kirkerne står under kirkens inventar: ”I sacristiet en jernbunden kiste”. 
Kirken har blytag.

Kirkens indre giver ikke indtryk af høj ælde; murene er glatpudsede, korbuen er fornyet, apsisbuen ligeledes. 
Døbefonten
 alene giver indtryk af høj ælde. Kummen er udhugget med springende løver. Halerne på de modstående løver slynger sig om hinanden i stedet for som ellers at føres op over dyrets ryg.

Prædikestol og altertavle fra 1630. De er i renæssancestil.Prædikestolen er sjælden smukt udskåret. De bibelske scener i de fire felter forestiller: Adam og Eva, korsfæstelsen, opstandelsen og dommen. Indskrifterne på prædikestolen er på latin. Øverst står: ”Dit ord er sandhed”. (Johannes 17,17). Nederst : ”Om nogen elsker mig, vil han holde mit ord, og min fader skal elske ham, og vi vil komme til ham” (Johs. 14,23). 
Lydhimlen står fuldt mål med prædikestolen. Også den bærer latinske indskrifter. Der står øverst: ”Lad struben råbe vidt og bredt, hæv med vælde din stemme, vis mit folk dets brøde, Jacobs hus dets synd”. Derunder: ”Prædk ordet, vær rede i tide og utide, irettesæt, straf, forman med langmodighed og belæring”. (2. tim. 42). De øvrige indskrifter på lydhimlen er på dansk. ”I det herrens år 1635 blev denne prædikestol stafferet (forsynet med prydelser), og samme tid var velbyrdig mand, Henrik Tot, slotsherre på Dronningborg, Frands Rosenberg biskop udi Viborg, Jesper Pedersen, Nørbæk, provst udi Sønderlyng herred, Thomas Lauritsen, sognepræst, M. Mogensen stiftsskriver over Dronningborg Len, Niels Christensen og Niels Rasmussen kirkeværger”.

Kirken fik orgel ca. 1914. El-varme 1950. 

Kirkens klokke. Af kirkens senere historie kan nævnes, at 1825 blev den gamle, revnede og ubrugelige kirkeklokke omstøbt; på den stod følgende indskrift på øverste rand: Nicolaus mi fecit in nomino domino Amen. Klokken formodedes at stamme fra 12. eller 13. århundrede. Klokken omstøbtes igen 1892, da ringeren havde slået revner i den.

Kirken restaureredes i begyndelsen af 80’erne i forrige århundrede [1880’erne], hvor den fik sit nuværende udseende. 1956 ombyggedes våbenhuset og førtes tilbage til det oprindelige udseende.

Efter gamle folks udsagn skal forsiden og noget af siderne af tårnet, hvad også murværket synes at vise, være styrtet ned i første halvdel af forrige århundrede [1800'tallet]. Jordrystelsen var så stærk, at det mærkedes helt nede ved engene. Der findes ikke noget skriftligt herom, men det kan vel vanskeligt være opdigtet.

Slægt efter slægt er fødte og døde, og deres gårde og huse er faldet sammen og bygget op igen mange gange. Kun kirken står urokket på sin syld, som det sted, hvor de alle i mere end 800 år har gået ind og ud.
Anders Fill, 1971.